Brugerstyret IT system

Olivia Danmark har udviklet et IT system, som bliver tilpasset den enkelte borger. Systemet giver borgeren frihed til selv at:

  • Oprette medarbejdere og altid have adgang til sin medarbejderoversigt
  • Få overblik over vagtplanen samt hjælp til at lave rulleplaner
  • Indberette timeoversigten, når det passer borgeren
  • Lave lønsimulering for medarbejdernes vagter, så borger og medarbejder på forhånd kan afstemme forventningerne til løn og arbejdstimer

Systemet indeholder ligeledes generelle informationer om forsikringsforhold, lønninger, regler om sygedagpenge eller fuld løn under sygdom samt indberetning af langtidssygemeldinger.

Systemet er med til at lette borgerens administrative arbejde og dermed frigive tid til sig selv. Det skaber overblik og øget sikkerhed for både borger, medarbejder og kommune. Systemet minimerer fejl i lønudbetaling og håndtering af syge- og barselsdagpenge, idet systemet er integreret med Olivia Danmarks interne økonomisystem.

Vi giver borgeren en grundig introduktion til systemet samt en manual, der trin for trin gør borgeren fortrolig med de enkelte funktioner.

Såfremt borgeren ikke ønsker at bruge vores IT system, kan vi også altid håndtere indberetningerne på papir.

Bliv Ringet Op Generelt Til Hjemmeside

 

Bedre brugerflade

IT systemet er udviklet til at give brugeren et større overblik over sine medarbejdere, løn-, pensions- og bevillingsforhold samt bedre funktionalitet af vagtplanen med mulighed for at oprette rulleplaner.

IT systemet er en del af en omfattende IT strategi, der med tiden skal integrere funktionalitet og information på en samlet platform. Det betyder, at alle involverede parter i en hjælpeordning kan få adgang til den samme information og kan bruge den i den praktiske håndtering af ordningen.