Ønsker du en fast stilling som hjælper i Helsingør? - Genopslag


Om jobbet:

Din primære arbejdsopgave er overvågning af respirator samt dertilhørende respiratoriske opgaver. Du vil ligeledes indgå i et samarbejde med hjemmeplejen i forhold til den personlige pleje. Ved ansættelse vil du blive oplært i brugerens hjem og certificeret respiratorhjælper med kursusbevis fra Respirationscenter Øst – hvis du ikke har et bevis på forhånd.

Brugeren arbejder som læge, hvilket betyder, at en af dine opgaver på nogle vagter er at køre ham til og fra arbejde, og hjælpe ham med de ting, han har behov for hjælp til. Kørekort er derfor et krav.

Stillingen er på fuld tid, og du vil indgå et fast 4-ugers-rul med blandet dag- og nattevagter (vågne nattevagter). Alle vagter er på 12 timer fra kl. 06:45 – 19:00 og kl. 19:00 – 07:00. Da brugeren er afhængig af sine hjælpere, forventes det, at holdet dækker ind for hinanden ved ferie og sygdom. Vi vil også meget gerne høre fra dig, hvis du kan byde ind på en deltidsstilling, da fleksibilitet er en stor fordel i ordningen.

Lønnen er efter gældende takster 125,60 kr./time + tillæg.

Som ansat i stillingen vil du indgå i et team på 5 hjælpere med en fast tilknyttet teamleder. Du bliver ansat i Olivia Danmark, som har fokus på medarbejdernes trivsel og faglige udvikling. Der bliver bl.a. løbende afholdt personalemøder med teamleder samt supervision.

Læs mere om Olivia Danmark her: www.oliviadanmark.dk


Om brugeren:

Brugeren er en familiefar på 54 år med ALS (muskelsvind), som bor sammen med sin hustru og 3 børn. Livsmod og en positiv tilgang ligger meget fundamentalt hos brugeren, men desuagtet skal man have forståelse for, at det er en svær situation, som brugeren og hans familie befinder sig i. Det er vigtigt, at du som hjælper har en fin situationsfornemmelse for at kunne navigere i hjemmet med respekt for såvel bruger som hans familie.

Læs mere om ALS her: http://rcfm.dk/diagnoser/als/als-amyotrofisk-lateral-sklerose/


Om dig:

  • Du trives i et selvstændigt job, hvor du er alene på vagt, og kan underholde dig selv.
  • Du kan gebærde dig i et privat hjem, med de rammer og normer der er.
  • Du er professionel og kan lade dit privatliv blive hjemme.
  • Dit engagement ligger i at gøre en forskel for andre.
  • Du har teamspirit, og du hjælper dine kollegaer, samt bidrager til et godt arbejdsmiljø og en postitiv stemning.
  • Du har en stor empati og er god til at imødekomme brugers ønsker.


Ansøgning og kontakt:

Der er som udgangspunkt jobstart d. 14/8, men andet kan aftales.

Send din ansøgning til job@oliviadanmark.dk hurtigst muligt eller senest den 7/8 og oplys reference nr. 14882 i emnefeltet.

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Anna Lisberg på tlf. 88 88 71 71 – og husk at oplyse reference nr. 14882.

 

 

Annoncemenu

Vagter

06.45-19.00 og 19.00-07.00

Lønforhold

125,60kr/timen + tillæg

Ansøgningsform

job@oliviadanmark.dk

Ansøgningsfrist

07.08.2017

Kontaktperson

Anna Lisberg

Referencenr.

14882

Arbejdssted

Helsingør