Ung fyr med muskelsvind som bor i Espergærde, vil gerne have dig som fast hjælper.

Har du lyst til et job hvor en ung fyr har brug for din hjælp og omsorg?
Har du lyst til et job, hvor du får nye kompetencer?

Du vil blive hjælper hos en ung fyr på 18 år, som har muskelsvind og hjemme respirator, som skal have hjælp til det meste, bor i Espergærde sammen med sin familie, går i skole og ellers nyder at være aktiv, spille spil, have det sjovt også sammen med dig og som gerne lærer nyt også om det du interesserer dig for.
Bruger bor i Espergærde, der er gode parkeringsmuligheder og der er let adgang fra stationen.

Om Jobbet:
Vi søger 1 fast medarbejder og kan tilbyde ca 30 time hver uge a vagter på 12.25 timers varighed samt ekstra vagter ved ferie og sygdom på holdet. Du vil have både dag og nattevagter, som ligger hverdage og weekend (studerende eller lign. Kan evt. have fast weekend). Du vil indgå i en fast vagtplan og skal kunne tager ekstra vagter ved ferie og sygdom. Timeløn er 125,60 + tillæg.

Du får god oplæring i alle praktiske opgaver og apparatur/hjemmerespirator m.m. Oplæringen vil gives af kollegaer, forældre og hjemmesygeplejen.
Du får vagter alene, når du er tryg ved opgaverne og er færdig oplært.
Du tilknyttes fast kontaktperson på teamet.
Du skal hjælpe Bruger med forskellige opgaver også personlig pleje, mad m.m.
Du skal med Bruger i skole og støtte med de praktiske opgaver.
Du skal holde dig vågen om natten og sidde ved Bruger.
Du skal have lyst til sjov med ung fyr på 18 år og spille computer spil når du er på arbejde.
Du får en Bruger der gerne hører om din viden og interesse.
Du kan ikke ryge når du er på arbejde.
Du skal have kørekort.

Hvad får du:
Du får et job hvor den hjælp du gir` når du er på arbejde gør en forskel.
Du får et job hvor der både er behov for, du er sammen med Bruger, men du skal også kunne underholde dig selv både på dag og nattevagt.
Du bliver hjælper hos en Bruger som er glad for dit selskab og det I laver sammen.
Du får en varieret arbejdsdag.
Du får gode kollegaer og bliver en del af et team på 6 hjælpere.
Du får oplæring og løbende opfølgning/ny viden dvs. nye kompetencer.
Du får et job, hvor den erfaring du får, kan bruges til studier m.m.
Der er faste p møder, hvor du får kontakt med dine kolleger og mulighed for sparring.
Du tilknyttes en fast teamleder, som du vil have kontakt med, får støtte af og kan få sparring med.
Du får som hjælper hos Olivia tilbud om forskellige spændende kurser.

Hvem er du:
Du er en person der har lyst til at lære nyt, du kan støtte og hjælpe en ung fyr, så han oplever hjælp i dagligdagen, du kan lave sjov og du har lyst til at lave ting sammen med Bruger, f.eks spille spil, høre musik, spille fodbold m.m. Du skal kunne følge arbejdsplaner til opgaverne, udfører opgaver på bestemte tidspunkter og samarbejde med kollegaer, familien og hjemmesygeplejen.
Du arbejder i familiens hjem, så du skal have respekt for familiens privatliv, deltage i det der er behov for og trække dig tilbage når familien ønsker at være alene.
Du er stabil og har mulighed for at være fleksibel, så du kan hjælpe med ekstra vagter ved ferie, sygdom eller når dine kollegaer har brug for hjælp.

Hos Olivia Danmark benytter vi elektronisk indberetning af arbejdstider, derfor er det nødvendigt, at du har en smart-phone eller en computer til rådighed, som kan administrere dette.

Læs mere om os her: www.oliviadanmark.dk

Ansøgning

Send gerne din ansøgning i dag og senest den 30-09-2017 til job@oliviadanmark.dk og skriv gerne i emnefeltet " Espergærde". Vi kalder løbende til samtale og ansætter når vi har fundet den rette til jobbet.

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

 

Annoncemenu

Kontakt

Elisabeth Jensen

Vagter

12 timers dagvagter 12 timers vågne nattevagter

Ansøgningsform

job@oliviadanmark.dk

Ansøgningsfrist

30.09.2017

Referencenr.

Espergærde

Arbejdssted

Espergærde