Dette notat er udarbejdet i samarbejde med socialrådgiver og handicapkonsulent Gitte Madsen. Hun har mange års erfaring som konsulent, underviser og oplægsholder.
Ankestyrelsen genoptager sager om tabt arbejdsfortjeneste til forældre
Ankestyrelsen genoptager nogle sager om tabt arbejdsfortjeneste til forældre efter servicelovens § 42.
I forbindelse med ”Aftale om udmøntning af satspuljen i 2012” blev ydelsesloftet i servicelovens § 42 ændret med virkning fra den 1. juli 2012. Imidlertid blev den årlige regulering af ydelsesloftet gennemført med et forkert udgangspunkt, så ydelsen for hele perioden var 3,2 pct. højere end de satser, som Social- og Indenrigsministeriet har offentliggjort. Det betyder, at personer, der har modtaget ydelsen, kan have fået udbetalt et for lavt beløb.
Det vil være sager, som opfylder disse betingelser:
- Ankestyrelsen har afgjort sagen
- Der skal være tilkendt tabt arbejdsfortjeneste til pasning af et barn
- Ydelsen skal have være omfattet af ydelsesloftet
- Der skal som udgangspunkt være udbetalt ydelser efter den 1. januar 2017
Nogle krav kan være forældede
I de sager, som skal genoptages, vil et eventuelt krav om efterbetaling af tabt arbejdsfortjeneste kunne være helt eller delvis forældet. At et krav er forældet betyder, at man ikke længere kan kræve at få det udbetalt, selv om man faktisk havde ret til det, før forældelsen indtrådte.
Som udgangspunkt vil krav på efterbetaling af tabt arbejdsfortjeneste være forældet, hvis kravet vedrører en periode, som ligger mere end tre år før lovens ikrafttræden den 1. januar 2020. Det betyder, at krav på efterbetaling fra før den 1. januar 2017 som udgangspunkt er forældet. Derfor skal Ankestyrelsen i hver enkelt sag vurdere, om kravet på efterbetaling af tabt arbejdsfortjeneste er forældet.
Ankestyrelsen har ikke mulighed for selv at finde de relevante sager, så Ankestyrelsen genoptager kun en sag, hvis en forælder, der modtager tabt arbejdsfortjeneste, beder om det.
Kommunerne skal også genoptage sager, de har afgjort om beregning af tabt arbejdsfortjeneste, hvor borgerne er omfattet af ydelsesloftet. Kommunen skal dog, ligesom Ankestyrelsen kun genoptage sagerne, hvis de har anvendt de satser, som fremgår af ministeriets årlige satsvejledninger i perioden fra den 1. juli 2012 til den 31. december 2019. Det skal kommunerne gøre, hvis borgeren ikke har klaget til et af de sociale nævn eller til Ankestyrelsen. Social- og indenrigsministeriet har i samarbejde med KL orienteret kommunerne herom.
Læs mere her.
Hvordan skal kommunen beregne tabt arbejdsfortjeneste?
Ankestyrelsen har i en artikel i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 1 2020 beskrevet hvordan kommunen skal beregne tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42. Du kan her læse et uddrag af artiklen her.
Formålet med at dække tabt arbejdsfortjeneste er, at forælderen som hovedregel bliver stillet økonomisk, som hvis vedkommende stadig arbejdede. Det er derfor det beløb, som vedkommende havde til rådighed til at forsørge familien og sig selv før overgangen til tabt arbejdsfortjeneste, som skal lægges til grund for beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste.
Hvordan kommunen skal beregne tabt arbejdsfortjeneste, afhænger af, om forælderen har eller har haft et arbejde, har været studerende eller har været selvstændigt erhvervsdrivende.
Lønmodtagere – den seneste lønindtægt
Hvis en forælder er lønmodtager og dermed har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet, skal kommunen beregne dækningen af den tabt arbejdsfortjeneste ud fra den seneste lønindtægt, som forælderen inden overgangen til tabt arbejdsfortjeneste.
Selvstændigt erhvervsdrivende - regnskaber
Hvis forælderen forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste har været selvstændigt erhvervsdrivende, skal tabt arbejdsfortjeneste beregnes på baggrund af det dokumenterede indtægtstab.
Vanskeligt at fastsættelse den tidligere bruttoindtægt
Det kan være svært at fastsætte den tidligere lønindtægt for en forælder, som har gået arbejdsløs i lang tid eller ikke har nogen uddannelse. I de tilfælde kan beregningen tage udgangspunkt i en hjemmehjælperløn, men kommunen skal være opmærksom på, om der i så fald vil være tale om en overkompensation.
Ingen eller sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet
Hvis forælderen ikke har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, kan kommunen ikke tage udgangspunkt i seneste lønindtægt, men i en forventet fremtidig indtægt. I dén vurdering indgår forælderens uddannelse og jobmuligheder på det tidspunkt, hvor forælderen starter med at modtage dækning af tabt arbejdsfortjeneste, herunder om der er høj arbejdsløshed.
Har forælderens tilknytning til arbejdsmarkedet været beskeden, kan beregningen af tabt arbejdsfortjeneste tage udgangspunkt i niveauet for kontanthjælp.
Særligt om offentlige forsørgelsesydelser, elevløn og praktikløn
Offentlige forsørgelsesydelser er ikke lønindtægter. Det betyder, at offentlige forsørgelsesydelser som udgangspunkt ikke kan danne grundlag for beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste.
Efterfølgende ændringer i indtægten
Når kommunen har beregnet den tabte arbejdsfortjeneste, er det denne bruttoydelse, der danner grundlag for beregningen af hjælpen i hele den periode, hvor forælderen modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Det gælder, uanset om forælderens indtægt ændrer sig bagefter både i op- eller nedadgående retning.
Beregningen af tabt arbejdsfortjeneste er en afgørelse
Beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste er en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Hvis borgeren ikke får fuldt ud medhold, skal afgørelsen være begrundet, så borgeren får en forklaring på, hvordan kommunen er kommet frem til resultatet. Afgørelsen skal også indeholde en klagevejledning.