Godkendt BPA-leverandør
Alle borgere med en BPA-ordning har mulighed for at overdrage sit administrative arbejdsgiveransvar til en privat virksomhed som Olivia Danmark. Vi er godkendt som BPA-leverandør af Socialtilsyn Hovedstaden.
Det betyder, at mens BPA-borgeren som arbejdsleder håndterer hverdagen med sine hjælpere, så sørger vi for at de administrative og juridiske ting er i orden, herunder ansættelseskontrakter, lønudbetaling, sygedagpenge, pension, forsikringer mm.
Administrative løsninger til BPA-borgere
Hos Olivia Danmark har vi et stort kendskab til kommunernes forskellige krav og ønsker på BPA-området. Det betyder, at vi kan håndtere den enkelte kommunes behov for gennemsigtighed, krav til løn og pensionshåndtering samt bevillingsoverblik og kan med kort varsel starte en ny BPA-ordning op.
Samarbejde med BPA-borgeren
Hos Olivia Danmark er borgeren altid i centrum, samt tilknyttet en fast BPA-rådgiver. Vi yder personlig råd og vejledning til borgerne, såfremt at det bliver nødvendigt.
Derudover tilbyder vi
- Assistance til job-annoncering
- Viden om lovgivningen inden for BPA-området
- Inspiration til redskaber til MUS-samtaler, personalemøder, personalehåndbog mm.
- Arbejdslederkursus
Integreret IT-løsning til BPA-borgeren
Vi tilbyder et specielt udviklet IT-system, der gør det nemt og overskueligt for BPA-borgeren at lave vagtplaner, indberette vagtplaner, oprette hjælpere og udregne hjælpernes løn på baggrund af vagtplanen med vores løn-simulering. Vi hjælper også med at skabe overblik over de bevilgede timer baseret på de indberettede vagtplaner.