Olivia Danmark har siden 2014 været leverandør af hjælp til særligt plejekrævende borgere i Københavns Kommune, og har netop genvundet udbuddet - også denne gang som 1. leverandør.
- Vi er både stolte af og glade for, at Københavns Kommune igen vælger os til opgaven med hjælp til de særligt plejekrævende borgere. Det betyder, at vi også i fremtiden kan levere vores høje kvalitet til de borgere, vi allerede kender så godt, og det skaber kontinuitet og tryghed i arbejdet med det enkelte menneske, siger adm. dir. i Olivia Danmark, Alice Søndergaard Meyerhoff.
Det vundne udbud tæller også nye borgere for Olivia Danmark. Et dygtigt team af koordinatorer, som er specialiseret i at yde hjælp til Københavns Kommunes borgere, står klar til at tage imod de nye ansigter.
- Fælles for alle vores medarbejdere er, at de hver dag går på arbejde for at gøre en forskel for den enkelte borger, og det gør os glade, at vi nu kan fortsætte med at levere kvalificeret hjælp gennem vores gode samarbejde med Københavns Kommune, siger Viktoria Lindholm, Områdeleder for Teamkoordinatorer i Pleje & Omsorg, Olivia Danmark.
Olivia Danmark er en af Danmarks største private leverandører af både sundhedsfaglige og pædagogiske støtteordninger for mennesker med behov for en ekstra hånd i hverdagen. Vi arbejder for et rigere liv for flere ved at tage ansvar og skabe løsninger hver dag.