12.06.2017

Mød os på Folkemødet 2017

PANELDEBAT PÅ FOLKEMØDET 2017:
Hvordan nytænker vi sundhedsvæsenet, så vi sikrer høj kvalitet?

Arrangør: Olivia Danmark og Sundhedsparlamentet.
Sted: D10 SundhedsParlamentet - Ved Brandstationen kl. 10.45-11.45

I Danmark skal behandling af syge patienter helst ikke foregå i privat regi. Velfærds- og sundhedsydelser skal primært leveres af det offentlige, hvor private virksomheder som yderste undtagelse kan inddrages som et supplement. Det er holdningen hos mange politikere, behandlere og beslutningstagere i det danske sundhedsvæsen. Sammenlignet med Sverige og Tyskland er vi derfor langt bagud, når det kommer til brugen af private virksomheder til at løse udfordringerne og tilbyde sundhedsydelser. Den manglende vilje til at inddrage private virksomheder har medført, at Danmark i fremtiden vil stå overfor store udfordringer i finansieringen og kvaliteten af den behandling, vi kan tilbyde de danske borgere. I SundhedsParlamentet spørger vi: Hvordan nytænker vi sundhedsvæsenet, så vi sikrer høj kvalitet, og hvordan passer private virksomheder ind i den ligning?

Deltagere: Martin Ågerup, direktør, Cepos. Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører, Socialdemokratiet. Marianne Mørk Mathiesen (LA), regionsrådsmedlem i Region Syddanmark, Region Syddanmark. Simon Serbian, bestyrelsesmedlem, Lægeforeningen. Lise Müller (SF), regionsrådsmedlem, Region Hovedstaden.

 

 

KOM OG FÅ TESTET DIN SUNDHED HOS OLIVIA DANMARK:
Olivia Danmarks sygeplejersker giver dig svar på din sundhed – kom og få lavet en sundhedstest


Arrangør: Olivia Danmark og Sundhedsparlamentet.
Sted: D10 SundhedsParlamentet - Ved Brandstationen kl. 13.30-16.00

Kom forbi SundhedsParlamentets forplads, hvis du er interesseret i at finde ud af, hvordan det står til med din sundhed. Her vil Olivia Danmarks sygeplejersker foretage en sundhedstest, som giver dig indsigt i din sundhedstilstand. Vi måler din BMI, fedtprocent, muskelmasse, blodtryk og meget andet. Undersøgelser peger i retning af, at 20% af den danske befolkning lider af livsstilsbetingede sygdomme. Heldigvis kan mange af disse forebygges, og nogle kan man slippe af med ved den rette aktive indsats. Så kom og få testet din sundhed. Vi glæder os til at møde dig.

VIGTIGT: Personer med pacemaker eller andet medicinsk udstyr kan desværre ikke få foretaget sundhedstest, da nogle af vores apparaturer kan skabe forstyrrelser.