Som studiementor hjalp Monica andre med at lykkes på studiet og blev selv klogere undervejs

I 2024 blev Monica Pasfall kontaktet af Olivia Danmark omkring jobbet som studiementor. Hun havde hørt godt om jobbet fra en medstuderende, og det havde gjort hende nysgerrig.

”Jeg ville gerne bidrage til, at flere kan gennemføre en uddannelse, uanset baggrund eller hvad de havde med i bagagen.”

Monica Pasfall blev studiementor, og igennem sidste del af sin kandidatuddannelse i historie på Syddansk Universitet støttede hun flere studerende. Nogle var på første år af studiet, mens andre var længere i deres uddannelse. Deres behov for støtte var forskellige, men fælles var, at de alle havde psykiske eller neurologiske funktionsnedsættelser. Det kunne fx være ADHD, autismespektrumforstyrrelse eller skizofreni

”Nogle havde brug for hjælp til at skabe struktur og overblik over opgaver. For andre var det den sociale relation og det at have én medstuderende at vende tingene med.”

En medstuderende på lige fod

For Monica Pasfall har det altid været vigtigt at skabe en ligeværdig relation til de studerende, hun var studiementor for. Derfor så hun ikke sig selv som en, der skulle komme med alle svarene, men snarere som en ligesindet, der kunne lægge øre til det, der kunne være svært, og dele ud af sine egne erfaringer med at gå på universitetet.

”Jeg har tænkt det lidt som at være i en studiegruppe med den studerende. Jeg skulle ikke indtage rollen som ’den, der vidste bedst’. Det ville blive et ulige forhold og svært at skabe en relation.”

Støtten blev tilpasset den enkelte og var i udgangspunktet en time hver anden uge. Med nogle studerende havde hun faste samtaler, mens andre kontaktede hende, når de havde brug for hjælp. Samtalerne kunne blandt andet handle om at planlægge semesteret, forberede sig til undervisningen eller hvad normerne og kulturen var på universitetet.

Monica fortæller, at hun blandt andet lavede en spørgetime med en af de studerende, hvor vedkommende kunne stille alle de spørgsmål, der havde hobet sig op.

”Hvis man har angst, kan det fylde meget, om man gør tingene rigtigt, eller hvordan andre opfatter en. Vi talte derfor om, hvordan jeg havde oplevet studiet, og hvordan jeg havde grebet det an. Jeg kunne se, hvordan den studerende kunne sænke skuldrene bagefter.”                                                      

Føltes sjældent som et arbejde

Arbejdet som studiementor kunne nemt tilpasses Monica Pasfalls eget studie. Hun sørgede for at lægge møder med de studerende før eller efter en forelæsning, når hun alligevel var ude på universitetet. Det kunne fx være, at hun skulle følge en studerende ned til studievejledningen eller hjælpe med at bestille bøger. 

”Det er et meget fleksibelt job. De eneste gange, det føltes som et reelt arbejde, var, når jeg skulle planlægge møder med de studerende. Men ellers handler det grundlæggende om at være en god studiekammerat og om at være åben og lyttende og dele ud af egne erfaringer.”

Samtidig peger hun på, at det er vigtigt at have sans for struktur som studiementor. Og også at man er proaktiv og tjekker ind med de studerende løbende.

”Det er meget struktur, man bidrager med til den studerendes liv. Så det nytter ikke noget, hvis du glemmer aftaler. Derudover må man gerne foreslå ting, der kan være gode for den studerende. De kan jo bare sige nej, hvis det ikke er noget for dem,” siger hun og nævner som eksempel en yogaklub på studiet.

Et udvidet menneskesyn

Jobbet som studiementor har på mange måder været givende for Monica Pasfall. Hun fortæller, at det har udfordret nogle af hendes egne forestillinger, og at det har givet hende et større indblik i, hvor forskelligt mennesker kan opleve en uddannelse.

”Vi har en tendens til at finde sammen med mennesker, der minder om os selv. Som studiementor har jeg fået skubbet til nogle af mine fordomme og udvidet mit menneskesyn.”

Hun blev blandt andet opmærksom på, at studerende med diagnoser kan blive usynlige i undervisningen, fordi de har svært ved at møde op eller deltage på samme måde som flertallet. Andre risikerer at blive opfattet som et forstyrrende element, hvis de fx har svært ved at koncentrere sig og derfor sidder uroligt eller tramper i gulvet.

Den bevidsthed tager Monica også med sig fagligt. Hun ønsker selv at arbejde med undervisning eller formidling, og jobbet som studiementor har gjort hende mere bevidst om, at mennesker lærer på forskellige måder, og at det er vigtigt at tænke over, hvordan den enkelte bliver inddraget.

”Verden er indrettet efter standard-A4-mennesker. Stikker man uden for normen, kan læringsoplevelsen blive en hel anden. Det ændrer dog ikke på, at alle skal have et læringsudbytte, uanset hvilke forudsætninger de har.”

Spørger man Monica Pasfall, hvad hun vil sige til andre studerende, der overvejer at blive studiementor, er opfordringen klar:

”Gør det. Det er virkelig et givende arbejde. Der er ikke noget federe end at se et menneske lykkes med noget, de har haft det svært med, men virkelig gerne vil.”