Gå til hovedindhold

Studiementor

Vil du gøre en forskel for en studerende med psykiske eller neurologiske udfordringer? Som studiementor hos Olivia Danmark er du med til at skabe struktur, tryghed og trivsel for studerende på lange videregående uddannelser.

Indhold

    Hvad er en studiementor?

    En studiementor yder specialpædagogisk støtte (SPS) til medstuderende, der har svært ved at navigere i studielivet på grund af fx angst, autisme, ADHD eller depression. Du støtter med sociale og praktiske studiekompetencer – og bidrager til, at den studerende opnår større selvstændighed og succes i sin uddannelse.

    Opgaver som studiementor

    Som studiementor hjælper du med at:

    • skabe kontakt til undervisere, vejledere og medstuderende
    • etablere eller indgå i læsegrupper og gruppearbejde
    • forstå og håndtere studiemæssige krav og forventninger
    • tilmelde sig eksamener og bruge interne systemer
    • bruge studiefaciliteter som bibliotek og IT-support
    • udvikle strategier til notetagning og pensumopdeling
    • håndtere skemaændringer og strukturelle forandringer

    Du er både en støtte i nuet – og en medvandrer, der hjælper den studerende med at opbygge langtidsholdbare vaner og værktøjer.

    Hvem kan blive studiementor?

    For at blive studiementor skal du:

    • Læse på samme uddannelsesinstitution (og gerne samme uddannelse) som den studerende
    • Have gennemført 1. halvår af din uddannelse
    • Være mindst lige så langt i dit studie som den studerende
    • Gennemføre en SPS-introworkshop senest 6 måneder efter opstart

     

    Vi tilbyder vores studiementorer forskellige workshops.