Introworkshops for nye støttegivere
Olivia Danmark afholder løbende online introworkshops for nye støttegivere.
Bliv godt klædt på til din rolle i Specialpædagogisk Støtte (SPS)
På denne introduktionsworkshop får du viden, sparring og mulighed for at dele erfaringer med andre.
Vi dykker ned i både rolleforståelse og konkrete opgaver, så du bliver tryg i din funktion og klar til at gøre en forskel for den enkelte borger.
Det får du ud af workshoppen:
- Klarhed i rollen: Du får indsigt i støttegiverens opgaver og ansvar – og forståelse for, hvordan din funktion adskiller sig fra andre typer støtte.
- Etisk kompas: Vi introducerer de etiske principper, der guider god støtte – med fokus på at styrke den studerendes evne til at mestre sit studie.
- Forståelse for målgruppen: Du får basiskendskab til psykiske og neurologiske funktionsnedsættelser og de udfordringer, de studerende kan møde.
- Praktiske værktøjer: Vi præsenterer metoder og redskaber, du kan bruge til at hjælpe den studerende med at skabe struktur og overblik.
- Helhedsperspektiv: Vi taler om, hvordan studerende med særlige behov ofte oplever deres hverdag – og hvordan du kan støtte dem i netop det.
- Et fagligt fællesskab: Du får mulighed for at spejle dig i andres erfaringer og skabe netværk med andre støttegivere.
Forventninger til dig som deltager:
Workshoppen er en mulighed for både at lære nyt og dele egne refleksioner. Derfor forventer vi, at du deltager aktivt og bidrager med dine perspektiver undervejs.
Deltagere
Der skal være tilmeldt minimum syv deltagere, for at workshoppen bliver afholdt. Maks antal deltagere er 20.
Tilmelding
Du skal være tilmeldt workshop senest tre uger før afholdelse.
Online
Workshoppen er online.
Varighed: 3 timer.
Der er indlagt korte pauser.