Modstand som vilkår i SPS-arbejdet (Aarhus)
Workshoppen giver indsigt i, hvordan modstand opstår, og hvordan den kan håndteres i støttesituationen
Modstand er en naturlig del af lærings- og forandringsprocesser. Workshoppen giver indsigt i, hvordan modstand opstår, hvordan den kan komme til udtryk – åbent, skjult, passivt eller aktivt – og hvordan den kan håndteres i støttesituationen. Der arbejdes med at se modstand som en ressource frem for en forhindring.
Arbejdsform:
Workshoppen er bygget op omkring korte teoretiske oplæg, case-arbejde, refleksioner og walk-and-talk i mindre grupper.
Udbytte
- Forståelse for modstandens rolle
- Konkrete værktøjer til håndtering
- Øget tryghed i mødet med studerende
- Perspektiv på modstand som udviklingspotentiale
Forventninger til dig som deltager:
Der stilles ikke krav om forudgående teoretisk eller faglig viden om emnet, da workshoppen indledes med en præsentation af det teoretiske fundament, som der arbejdes ud fra.
Medbring gerne konkrete eksempler fra egen praksis, som kan danne grundlag for dialog og fælles erfaringsudveksling.
Da workshoppen bygger på sparring og erfaringsudveksling, afhænger udbyttet af din aktive deltagelse.
Temaworkshop - fysisk
Deltagere
Der skal være tilmeldt minimum syv deltagere, for at workshoppen bliver afholdt. Maks antal deltagere er 20.