Sparring og casearbejde
Trivsel i rollen som støttegiver.
Styrk din faglige trivsel og få nye perspektiver
Denne workshop er for dig, der ønsker at fordybe dig i rollen som støttegiver gennem faglig sparring og refleksion over praksis.
Med udgangspunkt i peer supervision arbejder vi med konkrete cases fra din hverdag – og undersøger, hvordan kollegial sparring kan være et aktivt redskab til både faglig udvikling og personlig trivsel.
Du får både faglig teori og mulighed for at afprøve metoder i praksis – og du inviteres til at bidrage med egne oplevelser og perspektiver. Fokus er på, hvordan vi som støttegivere kan bruge refleksion i fællesskab til at blive klogere på vores rolle, håndtere udfordringer og undgå at stå alene.
Det får du ud af workshoppen:
- Introduktion til peer supervision som metode
- Arbejde med 1-2 egne cases i mindre grupper
- Eksemplariske cases i plenum, faciliteret af underviserne
- Refleksioner over din egen rolle og tilgang
- Input til hvordan du kan bruge sparring aktivt i hverdagen
- Et trygt forum med plads til faglig erfaringsudveksling
Formål med workshoppen
- At give dig konkrete idéer og værktøjer, du kan bruge direkte i dit arbejde med studerende
- At styrke din trivsel som støttegiver gennem dialog og kollegial støtte
- At skabe rammer for et fagligt netværk, du kan trække på fremover
Forventninger til dig som deltager:
Workshoppen er en mulighed for både at lære nyt og dele egne refleksioner. Derfor forventer vi, at du deltager aktivt og bidrager med dine perspektiver undervejs.
Der er sket en fejl, der er sendt en besked til support: nCUmbracoForm
Tilmelding
Senest 2. september 2025 kl. 12:00
Praktisk info
Sted: Randers - adresse oplyses senest en uge før.
Tid: 23. september 2025 Kl. 14:00-17:00
Undervisere: Diana Bisgaard-Lund og Pernille Sandager Borup
Sprog: Dansk
Deltagere: Minimum 7 / Maks 20