§85 Måltidsstøtte
Struktureret og dokumenterbar støtte ved spiseforstyrrelse med fokus på stabilitet og forebyggelse af tilbagefald.
Måltidsstøtte bevilges til borgere med spiseforstyrrelse, som har behov for støtte til at gennemføre måltider og skabe struktur i hverdagen.
Olivia Danmark leverer måltidsstøtte efter Servicelovens § 84 (afløsning) og/eller § 85 (socialpædagogisk støtte) afhængigt af indsatsens formål og indhold.
Indsatsen leveres inden for bevillingens ramme og med respekt for kommunens myndighedsansvar.
Måltidsstøtten bidrager til at:
- understøtte gennemførelse af måltider
- skabe struktur og forudsigelighed i hverdagen
- reducere risiko for tilbagefald
- forebygge genindlæggelse
- understøtte overgangen fra behandling til hjemmemiljø
Indsatsen erstatter ikke behandling, men supplerer og understøtter stabilitet i hverdagen.
Leverancens ramme
Måltidsstøtte gives ofte i sårbare overgange, herunder efter udskrivelse fra psykiatrisk behandling. Derfor prioriterer vi:
- Kontinuitet
Fast medarbejder eller lille team for at sikre relationel stabilitet. - Fagligt match
Medarbejdere med erfaring inden for spiseforstyrrelser og komorbiditet som angst, OCD eller autismespektrumforstyrrelse. - Tydelig struktur
Klar rammesætning før, under og efter måltider. - Systematisk opfølgning
Status efter aftale og løbende justering ved ændringer i trivsel.
Indsatsen skal være stabil i drift og tydelig i dokumentation.
Måltidsstøtte til børn og unge
Servicelovens §85
Målgruppe
Børn og unge med spiseforstyrrelse, hvor familien har behov for støtte til at gennemføre måltider og fastholde struktur i hverdagen.
Indhold i indsatsen
- Støtte før, under og efter måltider
- Struktur og forudsigelighed i spisesituationen
- Relationsarbejde og tryghed
- Planlægning af indkøb og måltider
- Gradvis støtte mod øget selvstændighed
Indsatsen planlægges i dialog med kommunen og med inddragelse af relevante samarbejdspartnere.
Måltidsstøtte til voksne
Servicelovens § 85 (evt. kombineret med § 84)
Målgruppe
Voksne med spiseforstyrrelse, der har behov for støtte til måltidsstruktur og stabilitet i hverdagen.
Indhold i indsatsen
- Gennemførelse af måltider med støtte
- Struktur og planlægning af hverdagen
- Støtte i overgangen fra behandlingsforløb til selvstændig hverdag
- Forebyggelse af tilbagefald
Indsatsen leveres med fokus på respekt, forudsigelighed og gradvis styrkelse af borgerens egen mestring.
Samarbejde og dokumentation
Et velfungerende samarbejde bygger på tydelig rollefordeling og løbende dialog.
Opstart
- Gennemgang af bevilling
- Afklaring af omfang og særlige hensyn
- Plan for opfølgning og dokumentation
Leverance
- Faste medarbejdere
- Stabil fremmødeprocent
- Løbende dialog ved ændringer i behov
Dokumentation
- Status efter aftale
- Beskrivelse af udvikling og eventuelt justeringsbehov
- Justering ved ændringer i funktionsevne eller trivsel
Vi prioriterer gennemsigtighed og rettidig kommunikation.
Kvalitet og ansvar
Olivia Danmark arbejder med systematisk kvalitetssikring, faglig sparring og løbende kompetenceudvikling.
Vi har erfaring med komplekse sager og med at navigere i gældende lovgivning og dokumentationskrav.
Vores arbejde er forankret i:
- kvalitet
- viden
- dedikation
- ordentlighed
Når vi påtager os en opgave, er det med en klar ambition om at levere en løsning, der fungerer i praksis – for borgeren, familien og kommunen.
Lovgrundlag
Barnets Lov §90 jf. §84 – Måltidsstøtte til børn med særlige behov.
Serviceloven §84 – Aflastning og støtte til borgere i hjemmet.
Serviceloven §85 – Socialpædagogisk støtte til borgere med psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser.
Afrænsning
Måltidsstøtte er en social indsats efter serviceloven og erstatter ikke lægefaglig behandling eller ernæringsplan. Behandlingsansvaret varetages af sundhedsvæsenet.
Susanne Kiærskou Krüger
Telefon: 29 80 92 38
E-mail: skk@oliviadanmark.dk