Måltidsstøtte

Måltider kan være en stor udfordring for borgere med spiseforstyrrelse

Vores erfarne socialpædagoger med psykiatrisk ekspertise arbejder helhedsorienteret og understøtter ikke kun spisesituationen, men også den mentale og sociale trivsel. Vi ved, at en spiseforstyrrelse sjældent står alene – derfor tager vores indsats højde for samtidige udfordringer som angst, OCD eller autismespektrumforstyrrelser.

Målet er at skabe stabilitet, reducere tilbagefald og støtte borgeren i at opnå et meningsfuldt liv, hvor mad ikke er den dominerende faktor i hverdagen.

Målgruppe

• Børn og unge med spiseforstyrrelser, der har behov for støtte til at gennemføre måltider.
• Voksne med spiseforstyrrelser og komplekse udfordringer, som har brug for en struktureret indsats.
• Borgere, der oplever komorbiditet, såsom angst, OCD eller autismespektrumforstyrrelser.
• Borgere visiteret til måltidsstøtte efter Barnets Lov §90 jf. §84 eller Servicelovens §§84 og 85.

Eksempler på støtte

Måltidsstøtten tilpasses individuelt og kan variere i omfang:

• Total måltidsstøtte: Støtte før, under og efter alle måltider.
• Moderat måltidsstøtte: Støtte ved flere måltider om ugen.
• Let måltidsstøtte: Hjælp til at skabe struktur omkring spisning, fx udarbejdelse af indkøbslister og planlægning af måltider.
• Trygge rammer: Opbygning af faste rutiner og relationer, der understøtter en stabil hverdag.
• Social deltagelse: Støtte til at deltage i aktiviteter, hvor mad ikke er i centrum.

Forebyggelse af tilbagefald

Mange borgere med en spiseforstyrrelse oplever tilbagefald efter udskrivelse fra psykiatrien, hvis de ikke modtager den rette støtte i overgangen til hverdagslivet. Derfor arbejder vi tæt sammen med kommuner, psykiatriske enheder og pårørende for at sikre kontinuitet i behandlingen og skabe en tryg overgang fra indlæggelse til hjemmet. Vores indsats har et forebyggende fokus, hvor vi hjælper borgeren med at opbygge stabilitet og strukturer, der mindsker risikoen for tilbagefald og genindlæggelse. Samtidig understøtter vi borgerens selvstændighed, så de gradvist kan tage mere ansvar for deres måltider og generelle trivsel.