Supervision
Supervisionstilbud for studiementorer.
Tema: Hvad motiverer dig som studiementor?
I denne gruppesupervision har vi fokus på, hvad der motiverer dig i arbejdet som studiementor. Vi arbejder ud fra antagelsen om, at man altid tager noget af sig selv med ind i ens støtteforløb, eksempelvis når man lytter og støtter i det, der er svært, eller er med, når det går godt for ens mentee.
Gruppesupervisionen fokuserer på dig som studiementor, og vi undersøger. blandt andet, hvad der motiverer dig i arbejdet, og hvad en god samtale er for dig.
I forlængelse heraf vil der være mulighed for erfaringsudveksling og individuel refleksion.
Passer tid og sted ikke i din kalender?
Hvis du ikke har mulighed for at deltage denne dag, eller hvis du ønsker gruppesupervision i en anden by eller online, kan du udfylde denne blanket. Vi sammensætter herefter grupperne, så de matcher jeres ønsker bedst muligt.
Gruppesupervision
Gruppesupervision er for dig, der – uanset om du er ny eller erfaren studiementor – har lyst til at sparre med andre studiementorer.
Vi faciliterer supervisionen, så der er mulighed for at drøfte både potentialer og udfordringer i jeres støtteforløb. Sammen vil vi arbejde med nye perspektiver, som du kan tage med dig videre i dit mentorarbejde.
Du behøver ikke at have et konkret emne med til supervisionen. Det er en god mulighed for at tale med andre mentorer og blive inspireret til at reflektere over din egen udvikling.
Der er maksimalt 8 pladser, og supervisionen oprettes ved minimum 3 tilmeldte.
Tilmelding
Det er vigtigt, at du forud for tilmelding, er sikker på, at du har en aktiv opkvalificerings-bevilling. Er du i tvivl, så spørg din arbejdsgiver/DUOS.
Før supervisionen skal du oplyse:
- Navnet på den studerende, hvorfra der skal trækkes timer for supervisionen
- Den studerendes uddannelses-institution
- Den studerendes uddannelsesretning
Supervision - fysisk
Signe Bengtsson
Signe er uddannet Cand.pæd. i Pædagogisk filosofi og har efteruddannet sig på lærer- og pædagoguddannelsen. Derudover har hun arbejdet med specialpædagogisk støtte siden 2020 - først som Faglig støttelærer og siden 2022 som SPS Rådgiver. Signe er særligt optaget af, hvad god hjælp og støtte er for den enkelte, og vil sammen med jer studiementorer være nysgerrig på, hvordan I aktivt kan udvikle og bruge egne refleksioner i et studiementorsamarbejde
Kontakt:
Lærke Katrine Saabye
Lærke er uddannet pædagog og har arbejdet med unge med autisme og ADHD på bosted og i beskæftigelse. Derudover har hun senere læst en kandidat i pædagogisk psykologi ved Aarhus universitet, som hun blev færdig med i 2023. Under uddannelsen har hun selv været ansat som studiementor. Lærke er optaget af de studerendes indefra-perspektiv og inddragelsen af dette ift. motivation og måder at opsætte individbaseret planlægning og studiehverdag.
Kontakt: